Kødboller i tomatsovs med pasta

Ingredienser:

Kødboller:
500 g hakket kalv og flæsk
2 fed presset hvidløg
2 spsk pesto* f.eks. rød tomatpesto
1 æg
2 tsk salt
friskkværnet peber

Pasta og sauce:
500 g tagliatelle* kan erstattes med spaghetti eller en anden type pasta
2,5 dl madlavningsfløde
1/2 pose frisk spinat, ca. 125 g (kan erstattes af frossen helbladet spinat)
1 dåse hakkede flåede tomater
3 spsk pesto
Til servering: Frisk parmesan

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200 grader.

Rør alle ingredienser til kødbollerne sammen. Form farsen til store boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Sæt pladen i ovnen i ca. 20 minutter til kødbollerne er gennemstegte.

Kog tagliatellen efter anvisning på pakken. Den skal typisk have 3-4 minutter i letsaltet vand.

Skyl spinaten grundigt og kom den i en stor gryde eller en wok. Det gør ikke noget, hvis der følger lidt vand med. Lad den få lidt varme, så den falder sammen.

Tilsæt madlavningsfløde, hakkede flåede tomater samt pesto og kog det lidt sammen.

Løft tagliatellen over i saucen. Der må gerne følge lidt kogevand med. Bland det hele godt sammen, så den cremede sauce lægger sig om al pastaen.

Tilføj de stegte kødboller og vend forsigtigt rundt.

Server med frisk høvlet parmesan.












Information på sider:

Tøj - Sportsudstyr - Cykler - Lån - Gode råd når du tage lån - Gode råd om gaver - Gode råd ved køb af cykel - Gode råd ved boligkøb - Elpriser - Rejser - Gode råd ved køb fra privat personer - Bytteregler - Gode råd om rejser - Flyrejser - Gaver - Ure - Børn og Baby - Helsekost - Mest nedsatte produkter lige nu - Bygge - Bolig ting - Relevant lovgivning ved køb af vare -



 Du er her: 2t - 2t -