Ingredienser:
KAGE:
4 æg
300 g sukker
250 g mel
3 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
50 g smør
2 dl mælk
KOKOSFYLD:
125 g smør
100 g kokosmel
250 g brun farin
½ dl mælk
Fremgangsmåde:
1) Tænd ovnen på 200 grader (almindelig ovn).
2) Pisk æg og sukker sammen i en skål. Tilsæt mel, bagepulver og vanillesukker. Opvarm mælk og smør sammen i en gryde. Tag det af varmen når det koger og hæld blandingen op i skålen med de andre ingredienser. Rør dejen forsigtigt til den er flydende uden klumper.
3) Hæld kagedejen i en smurt springform på cirka Ø25 cm. Bag kagen i ovnen i 20-25 minutter (indtil en strikkepind kan stikkes i uden dej hænger ved). Kagen skal muligvis have længere tid - det afhænger af ovnen.
4) Når kagen er ved at være færdig laves fyldet. Kom alle ingredienser i en lille gryde og varm op under omrøring.
5) Fyldet fordeles på den færdigbagte kage. Stil ovnen på 225 grader og sæt kagen i ovnen i 5 minutter.