Når du flytter ind skal du huske, at:
- Du har max. 14 dage til skriftligt at gøre indsigelser overfor evt. fejl og mangler ved lejemålet. Fristen regnes fra den dag, hvor du har fået nøglerne til det nye lejemål udleveret.
- Sende mangellisten både som almindeligt og anbefalet brev.
- Gemme en kopi af mangellisten til dig selv, den er lige så vigtig som din lejekontrakt.
- Det altid er godt at tage billeder af lejemålet ved indflytningen.
Når du flytter ud skal du huske, at:
- Dit lejemål skal opsiges skriftligt og med tre måneders varsel til den 1. i en måned.
- Sende din opsigelse både som almindeligt og anbefalet brev.
- Gemme kvitteringen fra posthuset.
- Give din udlejer din nye adresse senest otte dage, før du fraflytter lejemålet.
- Tage billeder af lejemålet ved fraflytning.
Hvis lejemålet er nyistandsat ved fraflytningen, og dette er gjort håndværksmæssigt korrekt, kan udlejer ikke kræve arbejdet udført på ny.
Det kan ikke pålægges en lejer at sætte det lejede i bedre stand ved fraflytning, end den stand det var i ved indflytning.
Lad være med at underskrive fraflytnings-rapporten, hvis du ikke er enig i konklusionen.
Din udlejer skal huske, at:
- Fremsætte krav om udbedring af mangler inden 14 dage efter din fraflytning.