Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system:
I = 1
V = 5
X = 10
L = 50
C = 100 (Centum)
D = 500
M = 1000 (Mille)
Romertal skal skrives så kort som muligt, typisk ved brug af disse regler:
Hvis et mindre tal skrives før et større tal, trækkes tallet fra det store, for eksempel IV = 5 – 1 = 4.
Hvis et mindre tal skrives efter et stort tal, lægges tallet til det store, for eksempel VI = 5 + 1 = 6.
Største tal skal stå til venstre, undtagen hvis der trækkes fra.
I, X, C og M må lægges til en, to eller tre gange, og skal stå sammen når de lægges til.
I, X og C må kun trækkes fra én gang, og kun således:
I kan kun stå foran V og X for værdien
IV = 4 og IX = 9.
X kan kun stå foran L og C for værdien
XL = 40 og XC = 90.
C kan kun stå foran D og M for værdien
CD = 400 og CM = 900.
V, L og D må kun bruges én gang.
En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000